UPASSENDE OPFØRSEL

UPASSENDE OPFØRSEL – 100.000 ORD IMOD DEN HETEROSEKSUELLE VERDENSORDEN er en samling af 50 essays, interviews og erindringstekster af Mads Ananda Lodahl.

(Forlaget Solidaritet, 2018)

Upassende Opførsel af Mads Ananda Lodahl

UPASSENDE OPFØRSEL – 100.000 ORD IMOD DEN HETEROSEKSUELLE VERDENSORDEN

“50 tekster om alt, hvad der er på kant med Den Heteroseksuelle Verdensorden.

Det handler om queer teori og 4000 års queer historie, der tager pusten fra dig. Om mænd, bøsser, trans, køn og kroppe. Om dem, der er ude efter os, og dem, som vi selv er ude efter. Om omsorg og ensomhed og den måde, vi forandrer os på, når vi lærer folk at kende.

Det handler også bare om mit eget liv. Om vold, sex og offentlighed. Om ikke at fatte en skid og være forvirret og fare vild i labyrinten. Og om virkeligheden.”

Med forord af Christian Graugaard og 15 tegninger af Halfdan Pisket.

OMTALE AF BOGEN


Sexologiprofessor Christian Graugaard i forordet:

“Jeg er dybt fascineret af Mads Anandas nysgerrige og ulydige sexologi. Mads stiller spørgsmål og er i tvivl, Mads får tankevækkende indfald, nye upassende ideer. Der er noget ’Alice i Eventyrland’ over Mads, synes jeg. Ligesom den lille victorianske systemterrorist tør han undre sig, vende verdensordner på hovedet, anfægte autoriteter, sætte kikkerten for det andet øje. Det er både inspirerende og vigtigt.”


LEKTØRUDTALELSEN: “Lodahl skriver hele tiden med et twist, der overrasker sprogligt og gør det til en fornøjelse at læse …”

“Lodahl er en god fortæller, fængende og idealistisk, men bliver aldrig ideologisk eller autoritær. Hans tekster er fænomenologisk afdækkende og fremfor alt nysgerrige på eget og andres liv og de omgivelser og kulturstrømninger han befinder sig i.

Det er faktisk temmelig originalt og ikke mindst oplysende læsning. De mere fagligt og historisk orienterede tekster er generelt oplysende og de mere personlige, giver en dyb og grundig forståelse af normkultur, identiteter, seksualitet, queer og LGBT historie. Lodahl skriver hele tiden med et twist, der overrasker sprogligt og gør det til en fornøjelse at læse.”


LITTERATURSIDEN: “Ærlig, engageret og med en god portion humor …”

“Mads Ananda Lodahl skriver ærligt, engageret og med en god portion humor og optimisme om svære emner. Han udfordrer læseren til at udvide sit syn på køn og seksualitet, og selv hvis man ikke er enig med ham om alt, vil man helt sikkert få masser at tænke over.

”Upassende opførsel” er en fantastisk kilde til viden om LGBT-historie, queer-teori og livet som ’ikke-heteroseksuel’ på godt og ondt. Samtidig er den en påmindelse om, at der stadig er vigtige kampe at kæmpe for seksuelle minoriteters rettigheder – også i Danmark.”


INTERVIEW PÅ DR.DK

“Mads Ananda Lodahl understreger selv, at hans bog ikke giver nogen endegyldige svar: “Det er en proces, en undersøgelse, og der findes ingen facitliste, når det handler om køn og seksualitet. Det er vigtigt at være åben. Stil et dumt spørgsmål og se, hvad der sker, hvis du tager det seriøst. Vær undrende og nysgerrig,” lyder hans opfordring.”


INTERVIEW I ‘SUPERTANKER’ PÅ P1

“Her er en mand, og her er en kvinde. Og her er nogen som er ingen af delene! Hvad er nu dét? Man er vel ENTEN mand ELLER kvinde. Ja, hvis vi følger den heteroseksuelle verdensorden og ældgamle skabelsesberetninger. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke findes andre muligheder.

I sidste uge udkom en bog som indeholder 100.000 ord MOD den heteroseksuelle verdensorden og gør op med gængse opfattelser af køn og seksualitet. Forfatteren er en af gæsterne i Supertanker på P1.”


INTERVIEW I ‘FORMIDDAG MED SIMPSON’ PÅ P6 BEAT

“Mads Ananda Lodahl, forfatter og foredragsholder, er på besøg ved Mikael Simpson. Efter 15 års erfaring med køn og seksualitet, minoriteter, diskrimination og mangfoldighed, tager han en snak med Simpson om sin nye bog, “Upassende opførsel”, om maskulinitet og om at være hadet for sin seksualitet.”


INTERVIEW I ‘P1 MORGEN’

Jeg er i P1 Morgen for at fortælle om Den Heteroseksuelle Verdensorden, og hvordan man kan se på heteroseksualitet som en ideologi. Lyt med i det lille klip og hør – helt kort – hvad min nye bog, Upassende Opførsel, handler om.


INTERVIEW I HERNING FOLKEBLAD

“Herning Folkeblad: Vil du nogensinde kunne tilgive Herning?

Mads Ananda Lodahl: De af os, som er vokset op i samfund, der ikke kumme rumme os, skal jo leve hele livet med de relationelle og psykologiske udfordringer, det har givet os, og en del af vores helingsproces kan handle om at tilgive de mennesker, der har gjort os ondt, men en anden forudsætning for vores heling er, når vi kan se, at samfundet (…) prøver at skabe mere plads og rummelighed til dem, der falder udenfor. Så jeg kan bedst besvare dit spørgsmål med et spørgsmål: Vil Herning nogensinde kunne give plads, tryghed og omsorg til børn og unge, der er sådan, som jeg var, da jeg voksede op?”


INTERVIEW I ‘FORÆLDREINTRA’ PÅ RADIO24SYV

“I folkeskolen vil ingen være bøsse – mener Mads Ananda Lodahl, der er uddannet lærer. Han er aktuel med bogen ‘Upassende opførsel’, som blandt andet sætter fokus på de manglende hensyn til såkaldte LGBT-personer i folkeskolen. Der mangler en synlighed omkring de børn og unge, der afviger fra normen, i bedste fald bør både lærere og elever have undervisning i mangfoldighed, som man kender det fra Sveriges kurser i ‘homokompetencer’. (…) Men er det virkelig folkeskolens ansvar?”


FAGBLADET FOLKESKOLEN: “Denne tekst er ekstremt vigtig at få udbredt …”

“Jeg har læst “Upassende opførsel” med stor interesse, måben og forargelse. Ikke forargelse over teksten, men over de forhold, teksten peger på. Når jeg ser tilbage på min egen folkeskoletid, så var der ingen homoseksuelle i min folkeskole. I hvert fald ingen, der var homoseksuelle officielt.

Det er skræmmende at se, hvorledes de billeder på virkeligheden, som er til rådighed i folkeskolen, langtfra repræsenterer alle. Og netop derfor er denne tekst ekstremt vigtig at få udbredt. Jeg kan kun opfordre til, at alle læser den – fra lærere ude på skolen til politikerne på Christiansborg.”


INTERVIEW I FAGBLADET FOLKESKOLEN

“Unges kønsidentitet er mere flydende, og de sætter spørgsmålstegn ved køn og seksualitet. Men i skolen er man stadig heteroseksuel dreng eller pige, og det gør skolen klaustrofobisk for LGBT-personer, mener forfatter og debattør Mads Ananda Lodahl og organisationen Sex og Samfund.”


INTERVIEW I ‘AK24SYV’ PÅ RADIO24SYV

“I bogen ‘Upassende Opførsel’ forsøger Mads Ananda Lodahl i et 76 sider langt essay at besvare spørgsmålet: ‘Hvad er en mand?’ Det lykkes ikke, så kulturprogrammet AK24syv på Radio24syv kommer ham til undsætning. Hør om det hjælper…”


FRIKTION: “Bogen henvender sig bredt og taler til mange på én gang …”

“I kapitlet “Luder” minder Lodahl os om, hvordan ordet queer havde — og i nogle engelsksprogede sammenhænge stadig har — en langt mere voldsom betydning, end det har i en dansk sammenhæng i dag (…) Lodahl pointerer, at der er gået en del saft og kraft tabt på dansk, da “queer teori” ikke rigtig betyder noget på dansk, men højst giver associationer til diverse teoretikere for de indviede akademikere.“


KVINFO: “Underholdende, provokerende og tankevækkende …”

I ”Upassende opførsel” går Mads i kødet på både køn, seksualitet, kønsudtryk, opdragelse, samfundsnormer, drenges indbyrdes socialisering og meget andet i en samling underholdende, provokerende og først og fremmest tankevækkende tekster. Klassisk mappedyr eller queer-aktivist – der er noget at blive klogere på for alle. 


INTERVIEW I ‘POLITIKENS POPTILLÆG’

Når man tilhører en minoritet, kan det være svært at få øje på nogen i populærkulturen, som man kan spejle sig i. Som er historiens helt og ikke skurken – eller en tragisk figur, der skal dø. Og så må man lave sit eget pensum.

Det taler Poptillæggets vært Lucia Odoom med forfatter Mads Ananda Lodahl om i ugens podcast, som – i anledning af den biografaktuelle franske film ‘120 slag i minuttet’ og den svenske tv-serie ‘Tør aldrig tårer bort uden handsker’ fra 2012 – handler om fortællinger om aids.


AUTONOM INFOSERVICE: “Mads har den ballast, der skal til for at skrive vedkommende, virkelighedsnært og visionært …”

“Mads ved, hvad han taler om, for han har været der selv: Som ganske ung fik han tæsk på ’Crazy Daisy’ i Herning, fordi han er bøsse. Senere drog han til Berlin, blev receptionist i diverse sexklubber for mænd.

I København arbejdede han som rådgiver på Sexlinjen for Unge hos Sex og Samfund. Han var medstifter af aktionsgruppen Queer Jihad og var med til at igangsætte Queer Film Klub og Copenhagen Queer Festival. Han har den ballast, der skal til for at skrive vedkommende, virkelighedsnært og visionært imod Den Heteroseksuelle Verdensorden.”


F-FREKVENSEN: “Lodahls tvivl, spørgsmål og opsøgende dialogiske tone har potentiale for at sætte tanker i gang og give nye perspektiver …”

“Upassende Opførsel er svær at sætte i bås, men med Mads Ananda Lodahls tvivl, spørgsmål og opsøgende dialogiske tone, har den potentiale for at sætte tanker i gang og give nye perspektiver – nok særligt for de, der ikke har beskæftiget sig med feministiske teorier eller miljøer tidligere. Det har heller aldrig været bogens formål at levere udtømmende og definitive svar. Som Mads Ananda Lodahl selv skriver:

”Det er tekster til refleksion og undren og til at tænke videre ud fra. Det er en rejse, og der er ikke noget mål, og det handler aldrig om at få ret, men altid om at være nysgerrig og undre sig og have det sjovt og passe på sig selv og hinanden undervejs.””


FABELAGTIGE FEMINISTER: “Mads har skrevet en banger af en bog …”

“[Mads] har skrevet en banger af en bog om queer ungdomsår, om at passe ind og stikke ud, om sexklubber i Berlin, om forfølgelse af bøsser i København i 1950’erne og meget meget mere.

Lyt med, når vi snakker om, hvorfor queer bare er rodet, hvad der sker, når minoriteter forsøger at assimilere sig og hvorfor homonationalismen har kronede dage disse år.”

  • Udsendelsen er desværre ikke længere tilgængelig …

LGBT+ UNGDOM: “Lodahl har formået at skrive i et lettilgængeligt sprog …”

“Vi reklamerer sjældent for bøger, men i dag gør vi en undtagelse. (…) Hvis man ikke ved noget om normkritik og hvad ‘queer’ egentlig går ud på, så læs med og bliv klogere og få mulighed for at sætte ord på noget af det, du oplever som LGBT+ person i denne verden.

Lodahl har formået, for det meste, at skrive i et lettilgængeligt sprog, så de fleste forhåbentligt kan følge med.”


OUT & ABOUT: “Lodahl spidder det danske sundhedssystems behandling af transkønnede og interkønnede …”

“I bogen tager [Lodahl] på ny kampen op imod ‘Den Heteroseksuelle Verdensorden’ og kommer både ind på queer-teori og 4000 års LGBT historie. (…)

Køn og seksualitet er omdrejningspunktet i den ny bog, hvor Mads Ananda Lodahl også spidder det danske sundhedssystems behandling af transkønnede og interkønnede.”


FLERE RADIO-INTERVIEWS


HOMOSEKSUALITETENS HISTORIE (1869-2169)

Det her er et lille radio-foredrag om homoseksualitetens historie fra første gang, ordet blev brugt i 1869 til 2169, hvor jeg gætter på, at homoseksuelle ikke længere findes.

NEJ TAK TIL LARS LØKKE RASMUSSEN

I dette radio-interview forklarer jeg, hvorfor jeg sagde nej tak til at løbe en tur med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen under Pride-ugen.

HVAD ER PRIDE I DAG?

Radio-debat mellem mig og formand for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, om, hvad Pride betyder i dag, og hvad pridens formål er.

DØDSSYGE KLICHÉER OM HOMOSEKSUELLE PÅ FILM

I dette radio-interview fortæller jeg om klichéer og troper om homoseksuelle og hvordan de kommer til udtryk på film og TV. For eksempel i DRs populære søndags-drama-serier.

LGBT-FILM OG STEREOTYPER

Endnu et radio-interview om LGBT-personer på film.

NÅDESLØS LITTERATURKRITIK

I dette radio-interview fortæller jeg om, hvordan jeg lærte at skrive godt af punkere i Ungdomshuset, der gav mig feedback på mine tekster. Råt for usødet.

HVAD ER NORMALT?

I dette radio-interview kigger vi på normalitet fra forskellige vinkler. Vildt tøj, handicap, homoseksualitet.

HOMO-ÆGTESKAB – NEJ TAK!

Radio-interview hvor jeg kigger kritisk på homosekuelle ægteskaber.

FØLG MED I MIT NYHEDSBREV TILMELD DIG HER