SAUNA

SAUNA er Mads Ananda Lodahl debutroman. Den er ude i 3. oplag og Nordisk Film arbejder på en filmatisering.

(Gyldendal, 2021)

SAUNA

“I et baghus midt i København ligger Adonis Sauna Spa & Men’s Health Club. Mænd ringer på ved det diskrete skilt, bliver lukket ind i receptionen og får udleveret en nøgle, et håndklæde og et kondom.

Johan er lige begyndt som receptionist, og det er hans job at spole pornofilm tilbage, vaske håndklæder og lave cowboytoasts til gæsterne. Nøgenhed er regel nr. ét i saunaen, men en aften beder en smuk og usikker dreng om lov til at beholde sit sportstøj på, og snart er Johan villig til at bryde alle regler for den transkønnede William.

SAUNA er en forelsket knaldroman om forholdet mellem to unge mænd med hver deres længsel efter frihed og forbundethed. En gribende fortælling om sex, fællesskaber og ensomhed, om en særlig, sensuel økologi og begæret efter at omstyrte forestillinger om kroppe og samfund – og smelte sammen med noget større.”

OMTALE AF BOGEN


INTERVIEW HOS GYLDENDAL

“Det er faktisk første gang i dansk litteratur, at en bøssesauna er en så central del af universet, og det er også første gang i dansk litteratur, at vi får en transkønnet, mandlig hovedperson, der får lov at folde sig ud på denne måde.”


“Yderst velskrevet roman, som tager læseren med storm. Det er en følsom og sanselig roman, hvor læseren flyder helt ind i historien og gribes af stemningen.”

– fra lektørudtalelsen.

POLITIKEN: “Mads Ananda Lodahl har sans for alle de detaljer, der gør livet selvlysende.”

SAUNA får 4 hjerter: ❤️❤️❤️❤️

Sauna er en kærlighedshistorie, man bliver klogere af at læse. Mads Ananda Lodahl har skrevet en blød, hård og rystende roman, som ikke er bleg for at stille spørgsmål ved det, vi tager for givet.”

( … )

“Mads Ananda Lodahl har sans for alle de detaljer, der gør livet selvlysende. De almindelige ting, der tegner vores historier og gør, at vi pludselig får øje på hinanden eller husker en gammel ven, når vi smager en Københavnerstang igen. Det er takket være den slags detaljer, at Lodahls ‘Sauna’ er blevet så levende og håndgribelig en kærlighedsroman.”


INTERVIEW I POLITIKEN

»For bøsser betyder sex mange ting, det er et stort sprog. Uden at ville sætte det meget på spidsen, så kan sex i en heteroseksuel relation godt meget være noget man bruger til at tilfredsstille sin partner og vise man elsker dem.

Det kan det også være for bøsser. Men det kan også være en hobby, en sport, en måde at blive venner på, en måde at udforske bevidstheden på, som med stoffer. Det kan være ekstremsport, en måde at reparere en relation, en måde at skabe et fællesskab på og en måde at udfordre sig selv eller andre på«.


POLITIKEN: “En invitation til at overskride og gentænke kategorier.”

“…romanen [folder] sig ud som en alment bevægende historie om besværlig forelskelse, som det er svært at slippe.”

( … )

“når Mads Ananda Lodahl i sin roman lader William og Johan undersøge sproget for mangler og ufuldstændigheder – hvad rummer ordet ‘dreng’, og hvad betyder ‘pik’? – så er det vel egentlig den samme åbenhed og nysgerrighed, der er på spil her. En invitation til at overskride og gentænke kategorier. Det er vel det, kunst handler om.”


INFORMATION: “Den hydrofeministiske, anarkistiske og panseksuelle roman, jeg ikke vidste, jeg havde brug for.”

“Romandebutant Mads Ananda Lodahl skildrer de unge mænds sexliv i så selvfølgelig et sprog, at enhver, der måtte finde det ‘besværligt’ at tage hensyn til transpersoner, bliver gjort til skamme (…) og romanen Sauna undgår med sin næsten upåfaldende tone at blive til snagende eksoticisme for alle os nyfigne cisheteroer.”

“Sauna er en varm og øm roman. (…) Det var åbenbart den hydrofeministiske, anarkistiske og panseksuelle roman, jeg ikke vidste, jeg havde brug for.”


WEEKEND-AVISEN: “Han er sikker på, at kærligheden er en grænsenedbrydende naturkraft.”

“Der er en interessant spænding i de to karakterers relation, som peger mod en større spænding, der handler om privilegier, om (u)muligheden for at kæmpe på andres vegne, og det komplekse tema foldes både lidenskabeligt og tvivlrådigt ud.

Johan er hele tiden i indre strid om, hvorvidt hans krop er for lidt queer til at være egentlig systemnedbrydende, om man overhovedet behøver være det, og i hvor høj grad han bør støtte Williams operation mod et binært køn.

Gennem en stor del af romanen er han dog sikker på én ting: at han har en hemmelig, ordløs drift mod at smelte sammen med naturen, have sex med træerne, og han er sikker på, at kærligheden er en grænsenedbrydende naturkraft. Vand og væsker spiller en stor rolle i romanen, og dyre-og plantemetaforer løber som en understrøm gennem den.”


INTERVIEW I JYLLANDS-POSTEN

Mads Ananda Lodahl fortæller, hvordan han har arbejdet med at skabe en relaterbar karakter, fordi han mener, at man i kulturhistorien har haft en tendens til at karikere og forfladige transpersoner og homoseksuelle mænd til enten at være overseksualiserede eller fuldstændigt renset for seksualitet for ikke at skulle støde nogen.

”Og begge dele er jo fuldstændigt fucked up, fordi man så får en karakter, som man overhovedet ikke kan spejle sig i. Derfor ville jeg gerne have, at William skulle være en, man kunne forelske sig i, blive liderlig efter og tænke ’hold kæft han lyder fræk’, men samtidig skulle han også være et subjekt. Det vil sige en, der også selv kan tage initiativ til sex, men også kan sige nej til sex.

Og det er vigtigt, at han udover sex også er alt muligt andet, eksempelvis graffitimaler, en fyr med interesser, holdninger og nedture. Så det var vigtigt for mig at seksualisere, men ikke at fetichere transkroppen,” forklarer Mads Ananda Lodahl og understreger denne skelnen.


DR.DK: “Den havde jeg totalt optur over at læse.”

Sauna er en ud af seks bøger, som DR anbefaler til efterårsferien:

“William er transkønnet, men det fylder egentlig ikke så meget i historien. Den handler om kærligheden mellem to mennesker.

Da jeg læste bogen, fandt jeg ud af, hvor mange fordomme jeg havde om sex mellem homoseksuelle mænd – at alt sex er meget voldsomt og brutalt. Men det sex, der er mellem de to personer i bogen, er meget følelsesladet.

Bogen handler også om vilkår for LGBT+-personer, og der er nogle politiske kapitler til sidst i bogen. Så den tror jeg bestemt, at der vil være læsere til.”


DAGBLADENES BUREAU: “En utroligt velkomponeret og velskrevet debut.”

SAUNA får 5 stjerner: ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐

“SAUNA er først og fremmest en roman om stor kærlighed, der er så smukt beskrevet, at man som læser ikke kan andet end selv at elske både William og Johan og føle med dem, når de kæmper for at få lov at leve som dem, de gerne vil være.”


INTERVIEW I ‘BOGSELSKABET’

Anne Glad har besøg af Mads Ananda Lodahl til en samtale om SAUNA og om hvordan man skriver en pageturner om queer kærlighed, seksualisering (men ikke fetischering!) af en transperson og om intime forhold til træerne.

Lyt til Anne Glads interview med Mads Ananda Lodahl om forfatterens debutroman SAUNA her.

INTERVIEW I ‘MIN LITTERÆRE PORNOSAMLING’

Forfatter Mads Ananda Lodahl fortæller om sin nyeste roman “Sauna”. Den første danske bog, der ikke kun giver et indblik i bøssesauna-kulturen, men også inviterer læseren ind i kærlighedsforholdet mellem hovedpersonen Johan og den transkønnede William.

Lyt med, når Mads læser op og forklarer, hvordan det var at skrive om transkønnede uden at fetischere dem, hvordan det føles at have sex med naturen, og hvad den heteroseksuelle verdensorden kan lære af queer-erfaringer.


INTERVIEW I AVILIUS TALKS

Samtale mellem Mads Ananda Lodahl og Eskild om debutromanen ‘Sauna’. Vi snakker om, hvordan man kan forsøge at skelne mellem de magiske og gode hemmeligheder overfor dem der er farlige eller skamfulde.

Vi snakker om følelser der ligger gemt i kroppen. Om forskellige former for nærhed, både det sjove og det kedelige.


BÖGBIBBLAN: “Till bredden fylld av en ömhet och intimitet som gör den till den kärleksroman vi queers förtjänar.”

“Lika mycket som att det är en berättelse om ett samhälle så transfobiskt att till och med de som borde vara närmast allierade vänder sig mot en, så är det en vacker kärleksroman – med den berusning och smärta som hör där till.

Texten är otroligt erotisk, utan att vara klichéartad, poetisk utan att vara krystad, och till bredden fylld av en ömhet och intimitet som gör den till den kärleksroman vi queers förtjänar.”


BOGBLOGGER.DK: “Totalt optur og nok den mest overraskende læseoplevelse, jeg længe har haft!”

“Spændende og nem at læse.”

( … )

“… en roman om at finde ro i naturen og at opleve sig som en del af naturen. Og så er det en fortælling om, at man selv med de bedste intentioner kan gøre noget, der skubber dem man holder af fra sig.”


QUEERLITTDK: “SAUNA vækker vores glæde og troen på, at vi kan finde litteratur at spejle os i.”

“Det er bog, der vækker vores glæde og troen på, at vi kan finde litteratur at spejle os i, uden at vi skal opleve det dramatiske, traumatiserende eller det modsatte af at være et romantisk kærlighedsobjekt for normen.

Bogen har selvfølgelig et mix af hårde og søde scener, men forfatteren formår at gør det hverdagsagtig uden at gøre det vildt. På mange måder viser bogen os et billede af mange queer folk, måske særligt homoseksuelle mænd, som vi kan møde i vores hverdag.

Den er autentisk, nøgtern og velformuleret. Der et god flow i bogen, og der er ting, som giver stof til eftertanke.”


BOGTANKEN: “En rigtig smuk kærlighedshistorie.”

SAUNA får 4 stjerner: ⭐ ⭐ ⭐ ⭐

“Det er i skildringen af kærligheden mellem Johan og William, at romanen står absolut stærkest. Mads Ananda Lodahl skildrer virkelig smukt den kraft, der drager de to mod hinanden, ligesom han også skildrer den konflikt, der splitter dem. Særligt i romanens første to tredjedele er intensiteten i kærlighed og konflikt mellem de to virkelig følsomt og rørende beskrevet.”


SAUNA I RADIO4

Kort interview på Radio4 om romanen SAUNA.


AUTONOM INFOSERVICE: “Det er den slags roman, man kommer hurtigt igennem for derefter at have den i tankerne i lang tid.”

“[B]ogen er mere end historien om et åbent parforhold. Det er en erotisk og filosofisk fortælling der sætter spørgsmåltegn ved de ting, vi lærer at tage for givet. Kroppen bliver til et vildtvoksende landskab og vi kommer helt ind i hovedpersonens inderste ønske om, at ville opløse menneskets indviklede verden og i stedet for blive en del af naturen, hvor intet skal trimmes og alting har en plads.”

( … )

“Sproget er ligefremt og flydende og bogen er skrevet med en underfundighed og et glimt i øjet, som gør den til sin helt egen. Det er den slags roman, man kommer hurtigt igennem for derefter at have den i tankerne i lang tid.

Bogen kan både nydes som en spændende roman om kærlighed og vildskab og som et litterært manifest med en opfordring til ikke at give op, men blive ved med at udvikle sig selv og kræve forandring i samfundet.”


OUT & ABOUT: “Jeg slugte det hele råt.”

“Bestemt læseværdigt og politisk diskuterende samtidslitteratur. Jeg slugte det hele råt.”

( … )

“I Mads Ananda Lodahls univers, fornemmer jeg, skal der ikke klassificeres eller kategoriseres, men mest accepteres eller lade-være. Derfor får denne anmeldelse ingen tvangs-stjerner, men blot en varm anbefaling. Jeg regner med, at der kommer mere litteratur fra talentfulde Mads Ananda Lodahl hånd og ånd.”


KONFRONT: “Den gav mig lov til at føle alle de følelser, der er forbundet med at være anderledes.”

“Sproget rummer det meste, fra maleriske beskrivelser af diverse kropsvæsker, til hverdagens små kærlighedsærkæringer, til den grove og ufiltrerede realitet.

Bogen kommer omkring systemkritik, transfobi, racisme, LGBT+ rettigheder, eksistentiel usikkerhed og mere til og har man ikke fældet en lille tåre, er blevet lidt småliderlig eller har grint mindst en eller to gange under læsningen af Lodahls nye bog, så har man altså gjort noget forkert.”


INTERVIEW I HEARTBEATS

”Jeg synes, at skønlitteraturen kan noget særligt. Man er fri for at skulle give svar. Det er et sted, hvor man kan være nysgerrig. Man kan undersøge noget, og man kan beskrive noget uden at skulle bedømme eller fordømme det. Man kan bare beskrive noget, der sker. Det er det, jeg gør med ’Sauna’. Jeg beskriver nogle karakterer, konflikter, relationer og miljøer.”


INTERVIEW I BIBLIOTEK FOR LÆGER

Romanen er en smuk kærlighedshistorie om to unge fyre, som er fulde af fart og livsappetit. Men det er også en bog, som kaster andre fortællinger af sig. For den ene af fyrene er transmand, og det giver jeg-fortælleren nogle intense erotiske erfaringer – men det tvinger ham også til at reflektere over samfundets normer og sprog om både krop, køn og seksualitet.


INTERVIEW I SKØNLITTERATUR PÅ P1

Mads Ananda Lodahl er på besøg i Skønlitteratur på P1 for at snakke om Torrey Peters’ roman ‘Detransition Baby’.


POV INTERNATIONAL: “Inderligt skrevet. Rørende, skræmmende og brutal. Jeg elsker det hele.”

“[Sauna] udspiller sig i et homo-miljø i det indre København, der på mange måder er hemmeligt. Det er et miljø, hvor mænd søger andre fremmede mænd for at have sex. Det kunne let være blevet farverigt og eksotisk, men Lodahl vælger en nedtonet stil, der gør miljøet menneskeligt og genkendeligt, selv om det adskiller sig fra normsamfundet.”

( … )

“Jeg-fortælleren er lige dele skrøbelig og vred. Det er præcis det, der giver romanen brændstof, og det er også det, der gør, at den er så god. God til at blive klog på.”


BAUSAGERBOOKS: “Jeg fik røde kinder og blev klogere – ikke en dårlig kombination.”

“Fortællerstemmen er ung – romanen bør derfor også stå på hylderne, hvor unge mennesker færdes.”