QUEER JIHAD

QUEER JIHAD: “SE! DEN HETEROSEKSUELLE VERDENSORDEN GÅR I STYKKER!” er en samling af tekster og billeder fra en queer undergrundsgruppes arbejde 2005-2013.

(Forlaget Solidaritet, 2013)

QUEER JIHAD: “SE! DEN HETEROSEKSULLE VERDENSORDEN GÅR I STYKKER!”

“Queer Jihad startede som en queer undergrundsgruppe i 2005. De satte alt ind for at ødelægge Den Heteroseksuelle Verdensorden og gøre queer. Og gøre alting queer.

I bogen ”Se! Den Heteroseksuelle Verdensorden går i stykker!” samler de det bedste af det, de har produceret gennem årene.”

DET STORE QUEER JIHAD INTERVIEW


Da Queer Jihads bog skulle udkomme i 2013 stillede Rasmus Poulsen gruppen en lang række spørgsmål, og sammen med svarene, som hele gruppen gav i fællesskab, blev det til Det Store Queer Jihad Interview, der indleder bogen.

Her kan du høre hele interviewet gratis som lydbog. Oplæsningen står Mads Ananda Lodahl for – sammen med Anna Wærum Hansen, som også har stået for teknikken, klipningen og jinglen.

OMTALE AF BOGEN


Information: “Røvhullet er revolutionens udgangspunkt.”

“Alle vinder, hvis mænd lærer at blive bollet i numsen, siger Mads Ananda Lodahl, der sammen med gruppen Queer Jihad står bag udgivelsen af en bog med det erklærede formål at ødelægge ’den heteroseksuelle verdensorden’.”


Mandfjols: “Queer Jihad åbner øjne, sind og røvhuller.”

“Queer Jihad holder queerteorien helt nede på jorden og inviterer alle med—ikke kun dem, der allerede har styr på sagerne. De lader akademikerne om det højtflyvende, og fortæller ganske enkelt, at hvis du har et problem med Den Heteroseksuelle Verdensorden … eller hvis den har et problem med dig, så er du med i klubben.”


Politiken: “Der er erklæret krig mod heteroernes verdensorden.”

“Hvor ville jeg ønske, at flere turde tænke de tanker. Sætte spørgsmålstegn ved de forventninger i samfundet, der får både mænd og kvinder til at agere som køn frem for mennesker…”


INTERVIEW I ‘SYBKABALEN’ PÅ RADIO24SYV

“Revolutionen starter i røvhullet,” mener Queer Jihad, som er aktuel med bogen ‘Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker’. Mads Ananda Lodahl og Trine Munk fra den seksuelle befrielsesbevægelse taler om kønskamp, dansk hyggeracisme og at rigtige mænd tager den i røven. Altsammen tilsat syv særlige sange.


Out & About: “Udfordrer Den Heteroseksuelle Verdensorden.”

“I Københavns homomiljø fik Queer Jihad hurtigt opmærksomhed på grund af deres ny og mere håndfaste tilgang til hadforbrydelser: De oprettede kurser i selvforsvar og opfordrede til at besvare vold med vold.”


I Do Art: “Se! Den Heteroseksuelle Verdensorden går i stykker!”

“Jeg fandt hurtigt nogle flere ting, gruppen havde udgivet, og blev lynhurtigt inspireret til at arbejde med queer-gadekultur i Aarhus, med samme energi og fandenivoldskhed som Københavnergruppen.

Queer Jihad var på mange måder med til at understøtte en kreativ tilgang til skønhed, køn og seksualitet hos mig, som både virkede befriende og udviklende.”


Magasinet Danner: “Vi puster queer balloner op…”

Magasinet Danner giver vores bog 4 ud af 5 kvindekampstegn.

“Hvis man ikke tidligere har interesseret sig for queer, læst om det, deltaget i queer-arrangementer, men alligevel har mod på at snuse til det, så er den her bog den ideelle måde at gøre det på. Her er det frit fald. Man bliver brutalt kastet ud i queer uden faldskærm, men faldskærme er også for tøsedrenge.

I bogens univers er der intet til hinder for, at man stikker en forsigtig tå uden for samfundets normer, og hvis man tager resten af foden og benet med, er det skam også i orden. Faktisk er det fedt at tænke ud ad boksen, vende verden på hovedet og befri sit sind for enhver kulturelt inspireret spændetrøje. Måske er det endda vanedannende.”


Projekt Antifa: “Fandenivoldsk, vred og provokerende, men heldigvis også både fordomsfri, reflekteret og virkelig sjov.”

“Queer Jihad har siden 2005 spillet en meget stor rolle i at få både queer-aktivisme og en række vigtige problematikker omkring undertrykkelse af især seksuelle og kønsmæssige minoriteter længere ud end nogle få snævre cirkler.”


Proud!: “Hellig krig mod heteroerne.”

“Der er meget at lære af Queer Jihads nye bog – lige fra selvforsvar for bøsser til graffiti-tips til tøser. Og man vil med garanti få et nyt og spændende ordforråd til at tale om køn og seksualitet med: flexkønnet, biokvinde, røvhulsangst, bare for at nævne et par stykker.”


Pridenews: “I beder selv om at få tæsk.” (uddrag af bogen)

“I bogen Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker! får man et indblik i, hvad der rører sig i de små, lukkede miljøer langt væk fra mainstreamen – og det er hverken kedeligt eller for sarte sjæle!”


Modkraft: “Bøssebog med empowerment og problemer.”

“Queer Jihads bog Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker er en af de første danske ikke-akademiske fagbøger om queer-begrebet, og den lander på et tørt sted.”

RADIO-INTERVIEWS


QUEER AKTIVISME OG MODSTAND

Mads besøger den queer-feministiske redaktion i Byens Radio til en lang snak om queer aktivisme i 2000’erne og 2010’erne.

UPASSENDE SAMTALE PÅ RESTAURANT

Martin Kongstad interviewer Mads om Queer Jihad, køn, kink og fetish, mens de spiser på en fin restaurant.

ANBEFALINGER FRA BOGENS BAGSIDE


“Reading is fundamental. Og denne bog er skrevet af nogle af Danmarks vigtigste queer forfattere.”

  • KENNETH COCKWHORE, DJ og kunstner

“Igennem syv år har Queer Jihad bidraget til omstyrtelsen af Den Heteroseksuelle Verdensorden på skægge(de), bevidst provokerende og originale måder. Få efterlever S.C.U.M.-manifestets ”dropping out is not the answer; fucking-up is” så overbevisende som disse utrættelige anti-normativitetskrigere. Heldigt for København, at den fik lov at lægge gader til!”

  • LIV ROLF MERTZ, tidligere underviser i queer teori på KUA og medstifter af Enhedslistens Queerudvalg

“Døde fisk følger strømmen, men det gør Queer Jihad bestemt ikke! Denne bog bør læses af alle, der tror, de ikke har brug for en normkritisk vinkel på kønsdebatten – for så har de!”

  • ASK ULRICH PETERSEN, forperson i LGBT Ungdom

“Queer Jihad – historier og manifester om queer tankegang og livsstil. Et must read med humoristiske, kunstneriske og aktivistiske indslag fra hoften.”

  • MISS FISH, medstifter af Dunst, Copenhagen Queer Festival og Warehouse 9

”Hvis du synes, at bøsser selv er ude om at få tæsk, når de ser bøssede ud. Hvis du ikke synes, der er noget galt i, at der kun er hvide hetero-mænd i døren og på scenen til alle festerne. Hvis du ikke kan forstå, hvorfor dine kvindelige venner ikke griner af dine blondinevittigheder. Eller hvis du bare gerne vil vide, hvorfor Den Heteroseksuelle Verdensorden skal udfordres. – Så skal du læse denne bog!”

  • ANE KIRK, forfatter og stifter af Netværket for Køn i Pædagogik.

”Queer Jihad er en fuckfinger til den kommercielle og småborgerlige LGBT scene. Mens andre går i Gay Pride, går Queer Jihad på barrikaderne. Når de andre er til efterfest, er Queer Jihad til piratfest. Altid kampklar, malet hen over byens mure. En respirator, der holder byens puls i live og udfordrer det eksisterende. Queer Jihad kigger ikke på. Queer Jihad reagerer – og det har København haft brug for længe.”

  • ESBEN WEILE KJÆR, ungrådgiver i Kulturministeriet, skribent og festarrangør

”Queer Jihad hjalp mig med at slutte fred med min heteroseksualitet og se den heteroseksuelle verdensorden som den rigtige fjende.”

  • Fra bogens forord af RASMUS POULSEN, musiker, journalist og forfatter

”Queer Jihad er en kamp i sproget uden vindere. Endelig en vold jeg kan forstå!”

  • STINE MARIE JACOBSEN, kunstner og performer

“Queer Jihad er den vigtigste anstrengelse i år.”

  • DJ HVAD, producer og grundlægger af pladeselskabet Syg Nok Records

“Queer Jihad – det var sgu da lige, hvad der manglede!”

  • LARS ERIK FRANK, redaktør og skribent

“En milepæl indenfor dansk homo-aktivisme.”

  • SATAN, grafitti-maler

LÆSERNES ANBEFALINGER


“Queer Jihad tager dig med ind i et univers af muligheder og tænkninger, der udfordrer dig i måden at tænke på om seksualitet og køn. Lidt hemmelighedsagtigt viser Queer Jihad dig ting, du måske før har troet, du ikke måtte se. Og side efter side får den verden til at virke lidt mindre farlig.”

  • Maria Buhl, 28 år, Normstormer, underviser ved Sex & Samfund og pædagog.

“Jeg har næsten ikke nået at læse bogen, fordi jeg, med det samme jeg købte den, “glemte” den hos min kæreste, som jeg altid kom i sindssyge diskussioner med om feminisme, køn, queer og det med ikke at stole på en mand, der ikke vil sutte pik. Min – nu eks – kæreste ville i hvert fald ikke sutte pik, og jeg skulle ikke have stolet på ham. Jeg henter bogen, for jeg vil gerne have den tilbage, og jeg vil gerne læse den, men jeg ved, han har haft gavn af at have den liggende. Det er sygt, hvad Queer Jihad kan gøre for folk, som aldrig selv har oplevet problemer med hverken deres køn eller seksualitet. Tak fordi I er her!”

  • Astrid, 23 år, filosofistuderende.

“For et par år siden lånte en pige på min højskole mig bogen Queer Jihad. Det var et grænseoverskridende og øjenåbnende møde med en del af virkeligheden, som min opvækst aldrig havde oplyst mig om. Pludselig følte jeg, at de ting, jeg følte, var helt okay, og at det også var okay at mit forhold til den pige kunne være lige det, vi havde lyst til, at det skulle være. Queer Jihad ændrede mit liv, mit syn på mig selv, mit syn på mit køn og mit syn på min sexualitet, og nu kan jeg meget bedre holde ud at være i verden. Tak. Jeg vil anbefale den til alle.”

  • Sine, 22 år, kunstner og studerende.

“Selvom bogen er læst fra ende til anden og indeholder fantastiske billeder og tekster, så er jeg især glad for, at Queer Jihad kan bruges som et opslagsværk. Der er masser af gode fif til, hvordan jeg kan være med til at ødelægge den heteroseksuelle verdensorden i det daglige. Bogen er derfor aldrig rigtig slut, selvom du vender sidste side: Den tages løbende frem og benyttes.”

  • Katrine, 27 år, studerende og killjoy.

“”Queer er alles rat til at stave, som de vil. Og når queer er godt, så har du det rat! Så har vi det rat sammen” ordene er fra Queer Jihad og siger alt om, hvor rat du får det, når du læser Queer Jihad, og hvor rat det er at vide, at du har rat til at være dig, og at der er rat mange andre, som har det rat meget som dig.”

  • Caroline Due, 29 år, kussomatskaber og pornofilmsinstruktør.

“Queer Jihad er den vigtigste gave, jeg har fået, og den vigtigste gave, jeg har givet videre. Den er et varmt kram og en lærerig lussing. Det er altid på tide og aldrig for sent at læse Queer Jihad. Og så kan illustrationerne farvelægges, når man er færdig.”

  • Anna Gunvor, 23 år, artist.

“Der findes bøger, som ikke bare er både vrede og kærlige, men også smitter læseren med ødelæggelsestrang og virkelyst. Dette er en sådan bog. Læs den, hvis du også er træt af pis.”

  • Ida Nielsen, 25-år, juleassistance og ellers arbejdsløs cand.mag.

“Queer Jihad er en fantastisk gave, som giver indblik i og mulighed for at forstå bevæggrunde for aktivisme og giver adgang til et miljø, som ofte ikke har en stemme i offentligheden. En bog som vækker vrede og skaber glæde hos læseren. Tak.”

  • Sara, 31 år, ledig journalist.

“Så fin en bog; fyldt med indsigt, kærlighed og vrede. Det er skønt med dansk queer litteratur. Flere queers i verden og mere vrede, tak. Virkelig en hjertelig anbefaling.”

  • Josefine Bjerg, 23 år, filosofistuderende.

“Queer Jihad er både humoristisk, tragisk og informerende. Queer Jihad er altid relevant. Queer Jihad er en forevigelse af historier, du ikke kan læse andre steder. Queer Jihad lærer dig om alt fra kærlighed til politik, vold, magtstrukturer og hvordan man beskytter sig bedst under analsex. Queer Jihad kan bruges til undervisning af din konservative onkel, såvel som i skoleklasser, og burde være en del af livets pensum.”

  • Alice Topsøe-Jensen, 23 år, lys- og videokunstner.

“Queer Jihad er den perfekte gave til dét familiemedlem, der trænger til en livets lussing.”

  • Muller Birk, 25 år, Fuldtids Familiens Sorte Får og deltids studerende.

“Fantastisk værk, som taler smukt ind i det paradigmeskift der (forhåbentlig) er i fuld gang! Fantastisk perspektivudvidende og en stor inspiration for mig at læse.”

  • Marie Holm Østerskov, 32 år, scenekunstner.

“Queer Jihad er evigt relevant læsning. Smukke historier og brandtaler fra en befolkning, der har fået nok af at blive trådt på. Kærlig og voldsom på samme tid.”

  • Peter Petra Skibsted, 29 år, musiker.

“Den her bog er et mesterligt klippeklister værk. Jeg har læst den flere gange, siden jeg fik den for et par år siden, og jeg finder konstant ny inspiration til min egen aktivisme i det fantastiske rod af fuckfingre, den her bog indeholder. Jeg har kun kærlighed til overs for Queer Jihad.”

  • Marie, 30 år, udviklingskonsulent og voksenish queer wannabe med politiske tendenser.

“Denne bog er god at komme i gang med, hvis man har svært ved at læse og mangler billeder. Den er belærende men ikke på den gamle skoles måde. Den åbner nye verdenssyn.”

  • Kean Jørgensen, 27 år, multikunstner.

“En af de mest tankevækkende bøger, jeg har læst hidtil. I homo-miljøet, der bliver mere og mere stagnerende, er Queer Jihad som et slag i ansigtet. Det hjalp mig med at revurdere nogle af de grundlæggende principper i mit liv og modvirke hjernevaskningskraften for medier, der har inficeret homo-miljøet.”

  • Roberto Esposito, 46 år, customer service assistant.

“Queer Jihads bog stødte jeg på til et foredag mad Mads Ananda, og den har ændret min opfattelse af køn og seksualitet. Selvom jeg er en queer person selv har den åbnet mine horisonter for den queer kultur, der ikke er målrettet heteroseksuelle og cisfolk. Jeg vil anbefale bogen til andre queer folk, der føler, de skal have den empowerment, som bogen giver. Eller bare folk, der vil lære mere om queer folk. Og det er også fedt, der er fremvist mennesker, som de mainstream medier ikke ser som skønne. 10/10”

  • Jen, 18 år, studerende.

“Queer jihad gav mig lysten til at kæmpe videre, når jeg som queer følte, at hele verden bare var nederen, en følelse af fællesskab, fordi jeg kunne læse samme frustration hos andre mennesker, og vigtigst af alt gav bogen mig en tro på, at den, jeg er, ER god nok, og jeg skal aldrig lade nogle andre diktere, hvem jeg er eller hvordan jeg skal se ud! Jeg lærte en masse ved at læse bogen og kom tættere på, hvem jeg selv er som menneske i processen.”

  • Gabi B., 22 år, non binær Incita studerende queer person.

“Queer Jihad var små lussinger fra start til slut, som mindede mig om, hvor konservativt og kassetænkende mit ellers ret liberale tankesæt ofte fungerer. Jeg kan anbefale bogen til alle, som ønsker at blive klogere og friere.”

  • Mette Winding Top, 33 år, projektleder.

“Queer Jihad assisterede min fødsel som vred queer. Kort sagt det var spændende og nyt og nogen gange lidt grænseoverskridende. Jeg håber, den kan hjælpe mange flere med at sætte ord på deres frustrationer og huske dem på at de aldrig er alene.”

  • Jasmin, 24 år, lærerstuderende.

“Queer Jihad er en utrolig spændende og inspirerende bog, der sætter en masse tanker igang. Bogen er underholdende og svær at lægge fra sig allerede efter, at man har læst den første… og den er fyldt med gode illustrationer, som har et vild udtryk og budskab.”

  • Nanna Høegholm Ernst Lauridsen, 21 år, studerer ernæring og sundhed.

“Om et vigtigt og ofte hårdt emne er der skrevet en aktuel, alvorlig og også sjov bog. Efter læsningen (x flere) har jeg fået værktøjer til at genkende og reagere på undertrykkende og chauvinistisk opførsel. Alle er bedst.”

  • Peter Dobronyi, 43 år, sosu-assistent og musiker.