P1 EFTERMIDDAG: STEREOTYPER PÅ FILM

P1 Eftermiddag havde tema om stereotyper på film. Jeg var inviteret ind i programmet for at snakke om homoseksuelle stereotyper og talte blandt andet om den trope, at homoseksuelle karakterer altid er forbundet med død. De har et dødsstempel. Om det så er AIDS-død, selvmord, mord og hadforbrydelser eller fordi homoer ikke reproducerer og derfor er dømt til at uddø. Eller fordi de er psykopater og slår andre ihjel.

Det er en trope om homoseksuelle i film og på TV, som findes i fx Rope, Boys in the Band eller Silence of the Lambs. Men også i de danske drama-serier Arvingerne og Borgen.

Det snakker jeg om. Så er der også snak om etniske minoriteter og tykke mennesker, og det hele tager udgangspunkt i Apu fra Simpsons. Hør det i linket (man skal spole ret meget frem, men der er en menu, du kan klikke frem, så du kan finde de forskellige punkter)