Når vi beskæftiger os med inklusion og minoritetspolitik, handler det ofte om, at vi skal huske at tale pænt til hinanden. At der er nogle ord og billeder, vi ikke bruger. At vi skal lære at forstå hinanden og være åbne og tolerante, og det er også alt sammen vigtigt.
Det er ikke nok at tale pænt
Hvis man vil skabe reelle og blivende forbedringer, er det bare ikke nok at tale pænt. Derfor nævner jeg næsten altid R-remsen, når jeg er ude som konsulent eller foredragsholder.
Den har jeg fundet på (og skrevet om i min seneste bog) for at gøre det lettere at huske, hvad der skal til, hvis man vil gøre en virkelig forskel for minoriteter og ikke vil nøjes med flotte ord og gode intentioner.
Diskrimination foregår nemlig ikke i et vakuum, hvor én person gør noget grimt mod en anden. Det foregår i samspil med hele det omgivende samfund og dets love, normer og konventioner.
At modarbejde ulighed og diskrimination ved at minde enkeltpersoner om, at de skal tale pænt, er som at forsøge at redde klimaet ved at slukke lyset efter sig. Det er den rigtige indstilling og et skridt i den rigtige retning, men det er ikke det, der kommer til at vende udviklingen. Der skal mere grundlæggende ændringer til.
R-remsen
Hvis man vil skabe forbedringer for minoriteter, er der fire områder, man kan tage fat på. Og det gælder i alt fra international politik over kulturelle arrangementer til HR management og klasserumsledelse.
Alle fire områder starter med R, og derfor kalder jeg det R-remsen:
1. Rettigheder
Rettigheder handler om, at man har ret til noget, og at den ret er formaliseret, anerkendt og bliver håndhævet.
Det kan være retten til tryghed (fx frihed for vold, mobning, overgreb og mord), retten til at bestemme over sin egen krop (fx i forhold til abort, seksualitet, påklædning, medicinsk behandling og operationer), retten til at stemme, vælge uddannelse, bopæl, job, navn, venner og partnere.
Rettigheder er fx formaliseret i ligestillingsloven, børnekonventionen og menneskerettighedskonventionen, men også i mere lokale dokumenter som fx retningslinjer for omgang mellem personale og brugere på et bosted for unge, en husorden i en andelsboligforening eller et sæt regler udarbejdet af en skoleklasse i samarbejde med klasselæreren.
Hvis man vil skabe reelle forbedringer for minoriteter, skal de have rettigheder både i samfundet generelt, men også fx på skoler, hospitaler og arbejdspladser og i kultur- og nattelivet, og hvis man vil skabe lighed mellem forskellige befolkningsgrupper, kan det nogle gange være nødvendigt at give særlige rettigheder til grupper, der er særligt udsatte, og særlige privilegier til grupper, der er særligt underpriviligerede.
2. Repræsentation
Repræsentation handler om to ting: Magt og synlighed. Ift. magt handler det om hvem, der er repræsenterede, der hvor beslutninger bliver truffet (fx i bestyrelser, partier, foreninger og udvalg). Ift. synlighed handler det om, hvem der bliver portrætteret i kulturprodukter (fx film, musik, litteratur, undervisningsmaterialer, billedkunst, reklamer og informationskampagner) og hvordan de bliver portrætteret.
Hvis man vil skabe reel forbedring for minoriteter, skal de være til stede og havde indflydelse der, hvor beslutninger træffes, og de skal være synlige og fair repræsenterede i kulturprodukter.
Hvis man som minoritetsperson kommer ind på en ungdomsklub og ser sig selv repræsenteret på en respektfuld måde på en plakat, kan det fx være med til at give en følelse af at være velkommen, tryg og anerkendt på stedet.
3. Ressourcer
Ressourcer kan fx være penge, tid eller lokaler, og det handler om, at det ikke er gratis at forbedre minoriteters vilkår. Der skal sættes ressourcer af til efteruddannelser, kurser, nye undervisningsmaterialer, informationsplakater, pjecer og evt. til fagligt kvalificeret assistance udefra.
Hvis man har et oprigtigt ønske om at forbedre vilkårene for minoriteter, må man erkende, at det kræver en indsats, og at det kan koste både tid og penge.
De mennesker, hvis job det er at kigge på regnskabernes bundlinje, kan trøste sig med, at flere undersøgelser har vist, at selvom det koster noget på den korte bane, giver det økonomisk overskud på den lange, når minoritetsgrupper bliver reelt inkluderede på en arbejdsplads.
4. Respekt
Respekt er det, vi startede med. At tale pænt til hinanden. Det handler ikke nødvendigvis om at forstå, hvorfor visse ord, spørgsmål og billeder virker stødende, så længe man respekterer, at man skal undgå dem.
Respekt handler fx om at anerkende, at de, der ved mest om en bestemt minoritetsgruppes situation, er de mennesker, der tilhører denne gruppe.
Hvis man vil skabe reelle forbedringer for minoriteter, kræver det ofte, at man ind i mellem tier stille og bare lytter til dem, det handler om. Det kan være svært, frustrerende og skræmmende, og det kan ind i mellem være nødvendigt at minde sig selv om, at de, der er anderledes end en selv, ikke er ude på at tage noget fra en eller ødelægge noget for en.
Vi vil også bare have det godt. Økonomisk sikkerhed, tryghed i hverdagen, et godt hjem og meningsfulde relationer til andre mennesker. At blive set som hele mennesker. Den slags.
Her på siden er R-remsen beskrevet i meget generelle termer, og den kan måske være svær at anvende direkte i din hverdag. Jeg kommer meget gerne ud som foredragsholder eller konsulent til din skole, arbejdsplads eller forening og hjælper med at implementere R-remsen i din specifikke virkelighed.
Ring eller skriv i dag. Mine kontakt-informationer står nederst på siden.