MADS ANANDA LODAHL: DELER BLOD MED MYG

Min digtsamling “Deler blod med myg” udkom på Forlaget Solidaritet i 2017. Køb den her

Forlaget skriver om bogen:

Digtsamlingen består af tre dele med hver deres titel og i alt 53 digte og 6 fotografier. Digtene er korte og kryptiske, fotografierne er grynede og sort-hvide, og bogen har med sit sorte omslag med bogens titel i håndskrift i det hele taget et hemmelighedsfuldt og næsten mystisk udtryk.

Digtene berører emner som spiritualitet, identitet, angst, begejstring og intimitet, og deres styrke ligger særligt i de klare og betagende billeder og det poetiske sprogs originale sammensætninger af elementer. Det er en beskeden og stilfærdig bog med øjeblikke af en skønhed, der hverken presser sig på eller råber højt.