Her er 5 begreber og 10 herskerteknikker, som kan hjælpe dig med at forstå, hvordan magt fungerer. Vi kan lære at forhandle magt således, at alle føler sig tryggere, mere respekterede og mere magtfulde. Vi kan lære at lade være med at handle, så andre føler magtesløshed, frygt og ydmygelse – både på arbejdet og gaden, i forhold, familier og venskaber.

Denne tekst hører til en workshop, jeg laver om magt og herskerteknikker. Book en workshop her!

Magt findes alle steder, hvor to eller flere mennesker mødes. Magt eksisterer ikke kun mellem lærer og elev, chef og ansat, politi og kriminel, politiker og borger, men også mellem kærester, venner og kolleger; til fester, på gaden og til møder. Magt eksisterer i politiske grupper, i familier, kollektiver, bands og klasselokaler. Hvis der er en anden person i lokalet sammen med dig, mens du læser dette, er der en magtrelation mellem dig og den person.

Magtubalancer mellem fjender eller mellem fx en far og hans søn kan være lette at få øje på. Men ubalancer og usunde dynamikker mellem venner kan være sværere at se og ændre.

Her får du 5 begreber og 10 herskerteknikker, så du ved, hvad du skal holde øje med…

STRUKTURELLE HIERARKIER og LOKALE HIERARKIER

Strukturelle hierarkier betyder, at nogle grupper eller identiteter har mere kulturel, social, økonomisk og politisk magt end andre, og at denne ulige fordeling af magt, rettigheder og privilegier er gennemgående i alle dele af samfundet.

Patriarkatet, heteronormativiteten, racismen og klassesamfundet er eksempler på, hvordan strukturel undertrykkelse kan se ud og giver mænd, heteroseksuelle, hvide og mennesker fra middelklassen og overklassen mere kulturel, social, økonomisk og politisk magt end kvinder, ikke-heteroseksuelle, ikke-hvide og mennesker fra arbejderklassen.

Et lokalt hierarki er en forhandling af magt inden for et afgrænset rum, der måske – måske ikke – er anderledes end magtfordelingen i det omgivende samfund. Et moderne ægteskab, et ghettoområde eller en bøssebar er eksempler på rum med lokale hierarkier, der varierer fra de strukturelle hierarkier.

Det er vigtigt at lægge mærke til forskellen på de strukturelle og de lokale hierarkier, fordi de mennesker, som sidder på toppen af den strukturelle magt på den måde sagtens kan føle sig magtesløse i deres dagligdag eller i bestemte situationer. Den omgivende magtstruktur er dog stadig den samme, og den vil altid smitte af på ethvert lokalt hierarki, så på et samfundsmæssigt niveau er det stadig de samme folk, der har de fleste privilegier.

NEUTRALPOSITIONEN

Når du taler fra neutralpositionen, bliver det, du siger, taget mere seriøst, end når du taler fra en ikke-neutral position. Den neutrale position er mandlig, heteroseksuel, hvid – og ofte uddannet, middelklasse, kristen og europæisk.

Hvis du ikke har adgang til at tale fra den neutrale position, kan folk reagere på det, du siger, med sætninger som ”det siger du, fordi du er kvinde/muslim/transperson/osv…” Og så bliver det, du siger, mindre troværdigt. Der er en uundgåelig forbindelse mellem det, du siger, og den, du er. Den forbindelse bliver brugt til at betvivle objektiviteten, troværdigheden og gyldigheden af det, du siger.

Det er vigtigt at tage det, folk siger, alvorligt. Men samtidig at indse, at ingen i virkeligheden taler fra en neutral position. Den neutrale position findes ikke. Den er en forestilling. Lige meget hvem du er, eller hvad du siger, er både din identitet og dit budskab vigtig, og du siger det, du siger, både fordi du mener det, men også fordi du er den, du er.

ADGANG

Måske har du hørt ordet ‘privilegier’? Det ord betyder ganske enkelt ‘adgang’. At have privilegier betyder, at man har adgang til fx magt, repræsentation og forskellige fællesskaber og institutioner. Dem med mere strukturel magt har som regel lettere adgang end dem med mindre strukturel magt. At tale og blive hørt, skrive og blive læst, kommunikere og blive forstået, er lettere for nogen end for andre.

Hvem, der har adgang til jobs, praktikpladser, boligmarkedet, natklubber, tryghed på gaden – til magt, rigdom og taletid i medierne, er ikke nogen tilfældighed, og det er ikke kun et spørgsmål om fortjeneste og hårdt arbejde, men også om en kulturel og social tradition, som gør det nemmere for nogle end for nogle andre.

INTERSEKTIONALITET

Intersektionalitet kommer fra engelsk, hvor ‘intersection’ betyder ‘vejkryds’, og det beskriver, hvordan alle mennesker er mere end én ting på samme tid. Hvis man er kvinde, er det fx ikke det eneste man er. Man har også en etnicitet, seksuel identitet, klassetilhørsforhold og en krop, der måske – måske ikke – har et handicap. De forskellige identiter krydser hinanden i et stort og uoverskueligt vejkryds i hvert menneskes liv.

Når de forskellige identitetsmarkører krydser hinanden, opstår der særlige identiteter, så en sort kvinde oplever fx en anden form for sexisme end en hvid kvinde, men også en anden form for racisme end en sort mand. Intersektionalitet handler om at være opmærksom på flere aspekter af en persons identitet, og på hvordan den enkeltes identitet er sammensat, og hvad det betyder.

Herskerteknikkerne blev defineret i 1979 af den norske socialpsykolog og feminist Berit Ås. Hun definerede oprindeligt kun fem, men der er siden blevet tilføjet mange nye.

HERSKERTEKNIKKER

Herskerteknikkerne blev defineret af den norske, feministiske politiker Berit Ås i slutningen af 1970’erne. Oprindeligt har hun kun defineret fem teknikker, men utallige andre er blevet tilføjet siden.

Her har jeg valgt 10 herskerteknikker, som jeg synes er de vigtigste.

Herskerteknikkerne bruges – ofte ubevidst – til at skabe og fastholde ulige fordelinger af magt. De kan bruges af alle, men bliver mest – og mest effektivt – brugt af folk med mere magt mod folk med mindre magt. Mænd bruger dem mod kvinder, heteroseksuelle bruger dem mod ikke-heteroseksuelle, hvide bruger dem mod ikke-hvide, osv.

Da magt overlapper og krydser på utallige måder, vil de fleste opleve, at nogen bruger teknikkerne mod dem, mens de også selv bruger dem mod nogle andre.

Hvordan herskerteknikkerne bruges

Teknikkerne bruges ofte på subtile måder, der kan være svære at få øje på og giver os en frustrerende følelse af magtesløshed og ydmygelse, uden at vi kan sætte fingeren på, hvad der er galt. Og hvis vi gør modstand mod én herskerteknik, bliver vi ofte bare mødt med en anden.

Du kan for eksempel føle dig forvirret og ydmyget til et møde, hvis de andre forventer, at du kan diskutere et emne, som du ikke har hørt om (information er blevet tilbageholdt fra dig, med vilje eller ved en fejl). Du siger fra (”jeg har ikke fået noget at vide om det her!”), og bliver fortalt, at det er din egen skyld, og at du skulle have været bedre til at finde den information selv (du bliver påført skyld og skam for noget, som var svært eller umuligt for dig).

Måske er der nogen til mødet, som kommer med en vittig bemærkning om, at du altid er så forvirret (du bliver stereotypiseret som det forvirrede, lille barn). Alle griner (og selvom det måske er en venlig latter blandt kolleger, bliver du faktisk latterliggjort). Du føler dig utilpas til mødet, og konsekvensen kan være, at du holder op med at gå til møderne, tager mindre ansvar, end du faktisk ønsker, eller bare bliver et passivt medlem af gruppen. Det er sådan, magtubalancer bliver skabt og opretholdt gennem herskerteknikkerne.

Når vi kender herskerteknikkerne, kan vi bedre gen-kende dem, når andre bruger dem imod os, og – lige så vigtigt – når vi bruger dem mod andre! Og når vi først kan genkende dem, så bliver det meget nemmere at afvæbne dem.

Her er de 10 herskerteknikker…

1. USYNLIGGØRELSE

Hvad: At ignorere folk. Tie dem ihjel. Afbryde dem. Ikke lytte til, hvad de siger. Glemme, hvad de sagde, og være ligeglad med, hvad de tænker. Lade som om de tilhører en marginaliseret gruppe, der ikke behøver at blive taget seriøst. Overse bestemte mennesker, emner, perspektiver, strategier eller problemer. Gå ud fra at bestemte grupper ikke er til stede og ikke behøver at blive repræsentereret. Meget stor synlighed af en enkelt grupper bidrager til usynligheden af andre grupper.

Eksempler: Når du taler, begynder folk at bladre i deres papirer, skrive sms’er eller går på toilettet, men når andre taler, lytter alle tilstedeværende opmærksomt. Når du siger noget til et møde, er der ingen, der reagerer, men når en anden gentager mere eller mindre det samme, som du sagde, jubler alle og er enige. Til en filmaften bliver der vist tre forskellige film, og alle hovedrollerne er hvide, heteroseksuelle mænd. Til en fest gælder det samme for alle musikere på scenen.

Hvad man kan gøre: Tror du, alle i rummet føler sig hørt og set? Føler du dig selv set og hørt? Gør dem usynlige, som gør andre usynlige. Gør dem synlige, der ikke allerede er det. Forlang gennemsigtige møderutiner. Vær sikker på, at du inkluderer forskellige mennesker, når du arrangerer noget. Gør opmærksom på dig selv. Fortæl folk, hvis de tager for meget plads. Hvis en gruppe kun består af hvide, heteroseksuelle mænd, er det ikke en tilfældighed.

2. LATTERLIGGØRELSE

Hvad: At gøre grin med andre folks opførsel, udseende, accent, sproglige udtryk, stemme, bevægelser, tøj, køn, musik, mad eller seksualitet. At håne folk og sammenligne dem med dyr, fx kyllinger, svin eller får.

Eksempler: At gøre nogle personer eller emner ligegyldige ved at gøre grin med dem. Vittigheder om AIDS, homoseksuelle, transpersoner, kvinder, ikke-hvide, muslimer eller personer med handicap. Hvis du prøver at genvinde respekt ved at hæve din stemme, svare tilbage eller stirre på folk, gør de grin med din stemme eller måden, du bevæger dig på. Hvis du ikke har lyst til at køre med på ”joken” for at vise, at du godt kan klare tonen, og at du er ”en af drengene,” bliver du kaldt overfølsom og snerpet.

Hvad man kan gøre: Kør ikke med på joken – ikke når den handler om dig, og ikke når den handler om andre. Fortæl folk, at du ikke bryder dig om den form for humor eller tone. Vis respekt for andre.

3. TILBAGEHOLDELSE AF INFORMATION

Hvad: At gemme information – med vilje eller ved en fejl – fra personer, som burde have adgang til den. Hvad du ikke ved, kan du ikke ændre på. At glemme at dele bestemte informationer eller viden.

Eksempler: At diskutere vigtige beslutninger uden for formelle situationer og lave aftaler og alliancer med venner om ting, der angår flere personer end kun den gruppe af venner. Når noget bliver diskuteret over en øl i mindre grupper efter et møde.

Hvad man kan gøre: Kræv gennemsigtighed. Hvis en beslutning kræver, at der er brug for mere tid eller information, så kræv mere tid og del information. Stil spørgsmål. Kræv svar. Nægt at være med til at beslutte noget, før du føler, du er tilstrækkeligt velinformeret.

4. DOBBELTSTRAF

Hvad: At skælde folk ud for både det, de gør, og det, de ikke gør. At beskylde dem uanset, hvad de gør. Damned if you do – damned if you don’t.

Eksempler: En mor, der passer sit arbejde, får at vide, hun burde passe sit barn, og hvis hun passer sit barn, får hun at vide, hun burde passe sit arbejde bedre. Hvis hun går sexet klædt, inviterer hun til voldtægt, og hvis hun går ”kedeligt” klædt, er hun snerpet. Enten er man for integreret eller for radikaliseret. For flamboyant eller for normal.

Hvad man kan gøre: Kræv retten til at sige nej. Respekter dine egne og andres beslutninger. Komplimenter folk for alt det, de laver – dobbeltbelønning i stedet for dobbelstraf.

5. PÅFØRELSE AF SKYLD OG SKAM

Hvad: At ydmyge og skælde andre ud. Fortælle dem, at det er deres egen skyld – fejlen er deres. Få personer til at skamme sig over ting, de synes er svære eller kæmper med. At sige, det er deres egen skyld, når noget uretfærdigt sker.

Eksempler: Du fortæller om den undertrykkelse/chikane, du oplever, og nogen siger, du er paranoid, og at du burde lære at være mere positiv. Du fortæller din lærer eller chef, at du har problemer i klassen/på jobbet, føler dig utryg, sat uden for indflydelse, eller at du ikke føler dig tilpas i gruppen, og læreren/chefen siger, at det er dit eget problem, og at du burde lære at stå op for dig selv, blive bedre til at argumentere eller bruge din stemme bedre.

Hvad man kan gøre: Tag kun ansvar for det, du er ansvarlig for. Tal med andre, der er i samme situation som dig – lad kritikken komme fra en gruppe. Få hjælp til at analysere situationen. Konfronter dem, som placerer skyld på dig. Ryst skyldfølelsen af dig. Nægt at tage skylden for noget, som du ikke er i stand til at ændre. Anerkend folk omkring dig.

6. IMØDEKOMMENDE MODSTAND

Hvad: Folk lytter til din kritik og siger, de er enige, men viser ingen parathed til at ændre sig selv eller arbejde for en reel ændring af situationen. De siger, at de forstår problemet, men nægter at have en del af ansvaret. De siger, at de har brug for hjælp til at forstå problemet eller til at vide, hvordan de skal hjælpe med at løse det.

Eksempler: Folk siger: ”Det er rigtigt, der er meget racisme, men jeg kan ikke se, at min egen position er privilegeret, og derfor kan jeg ikke udfordre det” eller ”jeg ville gerne gøre det bedre og gøre mere for sagen, men jeg kan ikke ændre, hvem jeg er” eller ”kan vi ikke invitere nogle transpersoner/muslimer/osv. til at komme og fortælle os, hvad vi skal gøre?”

Hvad man kan gøre: Kræv, at folk tager ansvar for at skabe forandringer, selvom de ikke føler, at de er direkte påvirkede. Sæt konkrete mål. Del ansvaret. Kom i gang med at gøre en reel forskel og lave om på ting.

7. DEFINITION AF VIRKELIGHEDEN

Hvad: At påberåbe sig retten til at definere virkeligheden, bestemme, hvad der ses som irrelevante spørgsmål eller irrationelle beslutninger, tage patent på sandheden eller definitionen af en ”offentlig/almindelig holdning,” fx at sige: ”vi gør normalt det her…” eller ”vi er vel alle sammen enige om, at…”

Eksempler: At sige, at “det vælter ind med flygtninge” eller at “i Danmark har LGBT-personer og kvinder det godt”.

Hvad man kan gøre: Kræv at få og beholde ordet. Sæt spørgsmålstegn ved udtalte og uudtalte sandheder. Skab rum til, at folk kan undre sig og sætte spørgsmålstegn ved, hvad der bliver sagt og gjort.

8. OBJEKTIFICERING

Hvad: At kommentere eller diskutere andre folks udseende, tøj eller kroppe i situationer, hvor det er irrelevant, gøre folk til objekter eller redskaber, som kan bruges, som det passer en, gøre folk til sexobjekter, kigge på folk som fænomener eller begreber. Herunder også fetichering og eksotisering.

Eksempler: Kroppe bliver gjort til objekter i reklamer, pornografi og massemedier. Personer, som rører ved dig uden din tilladelse. At tale om bestemte grupper af mennesker, som om de repræsenterer et begreb og ikke er individer og subjekter.

9. VOLD OG TRUENDE ADFÆRD

Hvad: At bruge fysisk, psykisk, verbal eller seksuel vold og truende kropssprog. At tale på en måde, der gør folk utrygge for at få sin vilje. At få folk til at blive stille, ved at hæve stemmen/råbe, stå tæt på folk eller være aggressiv.

10. STEREOTYPISERING

Hvad: At låse personer fast i faste positioner eller roller.

Eksempler: Når kvinder bliver set som bedre omsorgspersoner. Når en person, som har bagt en kage bliver refereret til som ”mor-agtig”. Når bøsser bliver refereret til som svage, muslimer som særligt religiøse, handikappede som hjælpeløse, osv. Klassens klovn.

Hvad man kan gøre: Sig fra hvis personer låser dig fast i stereotype positioner. Forvent ikke, at nogen er på en bestemt måde, bare fordi de er transkønnede, muslimer, handikappede, vegetarer eller fra et andet land.

HVAD KAN DU GØRE, NÅR HERSKERTEKNIKKERNE BLIVER BRUGT IMOD DIG?

Tag plads. Kræv at få ordet – og ikke at blive afbrudt når du taler. Sæt spørgsmålstegn og kritiser. Tal om magtstrukturer. Bryd mønstre. Tal med personer, som er i samme båd som dig, og lad kritikken komme fra en gruppe af mennesker. Få hjælp til at analysere situationer. Tag ejerskab over situationer, fx ved at organisere det næste møde eller ved at lave et separatistisk rum eller skabe en uafhængig gruppe i din organisation. Tænk over, hvad det modsatte af hver enkelt herskerteknik er, og dyrk det!

Berit Ås på Nordiskt Forum

Hør Berit Ås fortælle om de 5 første herskerteknikker på Nordiskt Forum i 2014.

Selvstudie i magt og herskerteknikker

Herunder er en masse videoer og podcasts, som alle sammen handler om magt og herskerteknikker. Pluk det ud, der interesserer dig, og øv dig i at spotte de 5 begreber og de 10 herskerteknikker, du lige har læst om…

KVINDER

Her er et satireindslag fra The Mash Report på BBC Two med en meddelelse fra alle kvinder i verden. Kan du se, hvilke herskerteknikker, der bliver gjort grin med?

TRANS-POLITIK

Her taler studieværten, John Oliver, om trans-politik. Kan du spotte, hvilke herskerteknikker transkønnede bliver udsat for?

LARS LØKKE: DER ER SÅ MEGET, DU IKKE FORSTÅR

I denne video fra folketingsvalgetvalget 2015 mødes de to statsministerkandidater Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Da Lars Løkke siger til Helle Thorning, at “der er så meget, du ikke forstår,” er det en herskerteknik. Men hvilken? Og hvorfor?

R KELLY: REAL TALK

Sangeren R Kelly er blandt andet kendt for at lave sange, der indeholder samtaler, som om de er små drama-stykker. Trapped In The Closet er det mest kendte eksempel. I sangen Real Talk, som du kan høre herunder, skændes han med sin jaloux kæreste. Kan du få øje på, hvilke herskerteknikker, der er på spil? Og synes du også, der er én teknik, der især fylder meget?

KAN MAN DEBATERE, HVORDAN MAN DEBATERER?

Radiolab: Debatable (57 min.)

På amerikanske skoler findes der en slags intellektuel ekstremsport, hvor studerende øver sig i at debatere. Det vigtige er ikke så meget, hvad man mener eller snakker om, men hvor god man er til at overbevise andre. I programmet udfordrer sorte, queer studerende de normer og uskrevne regler, der er indenfor kulturen, og som de mener er hvide og heteronormative.

Hvordan synes du det hænger sammen med begrebet om neutralpositionen?

HVORDAN FÅR VI FLERE IKKE-HVIDE MED I GRUPPEN?

Start Up: Diversity Report (43 min.)

Alex Bloomberg (fra podcastet Serial) er nu chef for sit eget podcast-firma, Gimlet Media, og blandt firmaets 27 fuldtidsansatte er der god fordeling af mænd og kvinder hele vejen op i hierarkiet. Men der er kun 3 af de ansatte, der ikke er hvide.

Firmaet vil gerne producere podcasts, der også er interessante for de cirka 40% af USAs befolkning, der ikke er hvide, og sørge for, at deres perspektiver på tingene bliver inkluderede. Så da ledelsen regner med at kunne fordoble antallet af ansatte i det kommende år, er de fast besluttede på at prioritere en større etnisk diversitet i personalegruppen.

Men hvordan skal de gribe det an?

HVEM BESTEMMER I EN FLAD STRUKTUR?

Start Up: Disorg Chart (33 min.)

Hos Gimlet Media er der chefer, managers, senior managers og andre titler, men de kører også med en flad struktur, masser af frihed, empowerment og en sprudlende, kreativ fællesskabsfølelse med plads til det hele. Eller gør de?

Det kan være godt med frihed og kollektivitet, men hvad gør man så, når det brænder på, og der skal træffes en svær beslutning hurtigt? Og hvor flad kan strukturen egentlig være, når nogle kan fyre andre, men ikke omvendt?

HVAD KAN VI TABE, NÅR MINORITETER EKSLUDERES?

Radiolab: The Turing Problem (23 min.)

Diversitet og inklusion på arbejdspladsen er ikke kun vigtigt for minoritetspersonernes velbefindende. Når bestemte befolkningsgrupper føler sig utilpas, ikke får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale eller slet ikke bliver ansat, kan det betyde store tab for virksomheden, samfundet og endda for menneskeheden.

Det var Alan Turing, der knækkede nazisternes radiokode under Anden Verdenskrig, og som senere opfandt den maskine, der blev forudsætningen for vor tids computerteknologi.

I 1952 dømte det engelske retssystem ham til kemisk kastration, fordi han var homoseksuel. Behandlingen førte til hans selvmord to år senere.

Hvordan havde historien udviklet sig, hvis han var blevet dømt 10 år tidligere?

GIVER DIVERSITET PÅ ARBEJDSPLADSEN ØKONOMISK GEVINST?

Reply All: Raising The Bar (36 min.)

Leslie Miley var den eneste sorte tech-udvikler i en lederstilling hos Twitter, men hvorfor er det overhovedet et problem, når en virksomhed udelukkende består af eller ledes af hvide mænd?

Hør Leslies svar og historie og hør forskere forklare, hvorfor diversitet måske kan være en ulempe for en virksomhed på den korte bane, men hvordan det kan give pote på den lange.

DE PRØVER AT STARTE ET FIRMA. DE HAR SLET IKKE TID TIL SEXISME.

Start Up: Another Side of The Story (33 min.)

Emma, Lauren og Katie er i gang med at starte et nyt datingsite og forsøger at skaffe penge nok til at få skudt projektet igang.

De har pitchet deres firma for en gruppe investorer, da en mand kommer op til Emma for at snakke penge. Ligesom tilfældigt lægger han en arm omkring hende, så hans hånd lander på hendes bryst, hvor han lader den ligge, mens han fortæller hende, at han vil give dem 50.000 dollars til at starte med.

Skal hun tage mod pengene og ignorere, at manden faktisk står og rager på hende?