FOREDRAG MED MADS ANANDA LODAHL

Mads Ananda Lodahl er en eftertragtet oplægsholder, når det handler om gruppedynamik, magt og identitet. Han involverer publikum og sætter gang i en debat, der varer ved længe efter, arrangementet er slut.

Han er ikke bange for at bringe både sig selv og deltagerne i spil i en ærlig dialog om, hvordan vi kan skabe bedre omgangsformer i foreninger, på uddannelser og arbejdspladser, så alle kan udfylde deres fulde potentiale.

Et foredrag med Mads Ananda Lodahl er underholdende, informativt og tankevækkende, det handler om virkeligheden, og Mads kommer helt ind under huden med sit personlige engagement og sin praktiske tilgang.

  • Se eksempler på foredrag længere nede på siden…

Skriv og hør mere

Mads er fx populær som åbningstaler eller afsluttende oplægsholder på konferencer eller temadage. Han tilbyder foredrag og workshops til uddannelser, virksomheder og foreninger og deltager også gerne i paneldebatter eller som facilitator.

I snart 15 år har han regelmæssigt holdt foredrag og workshops for alt fra danske teenagere og tyrkiske aktivister til ansatte i den norske efterretningstjeneste og internationale NGO’er, og han har været fast samarbejdspartner i Københavns Kommune siden 2014.

  • Skriv til mads@almindelig.com eller ring på 27630667, så kan vi lave et uforpligtende tilbud, der passer til jeres behov og ønsker.

Se Mads Ananda Lodahls TED-talk


FOREDRAG OG WORKSHOPS

Herunder kan du læse om nogle af de foredrag og workshops, Mads tidligere har holdt.


Foredrag om mænd

Siden 2009 har Mads forsøgt at svare på spørgsmålet “hvad er en mand?” og det har ført ham langt omkring. I foredraget inviterer han publikum til at tænke med i denne sjove, men også seriøse leg og kommer omkring kønsforskning, kriminalitetsstatistikker, feminisme/ligestilling, seksualitet, grammatik, sprog, politik og sine egne erfaringer med både at blive inviteret indenfor og smidt ud af mændenes verden. Det er tid til at grine, undre sig og være nysgerrig. Og lære en masse i processen!

Foredraget henvender sig til alle fra ungdomsuddannelser og op og egner sig godt til fyraftensmøder, højskoler, biblioteker og andet, hvor det godt må være lidt sjovt, mens man får et fagligt input.


Workshop om magt og herskerteknikker

Mads holder en workshop om magtforhold og gruppedynamik for fx en personalegruppe eller en forening. Efter et jordnært oplæg om grundlæggende magtteori og en introduktion til de såkaldte herskerteknikker, leder Mads publikum gennem et gruppearbejde med deltagernes egne oplevelser fra både det private og det professionelle liv. Workshoppen gør deltagerne opmærksomme på hierarkier og magtforhold og giver tankevækkende værktøjer til mere trivsel. Team-building, inklusion og aktiv deltagelse. Inkl. brugbart hand-out.

Workshoppen henvender sig til voksne og unge fra ungdomsuddannelser og op og kan vare mellem 90 minutter og tre timer alt efter, hvor grundigt deltagerne ønsker at arbejde med egne erfaringer og team-building.


Foredrag om LGBT-historie

Mads fortæller med indlevelse og fascinerede, historiske fotos om LGBT-personers (LGBT = lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede) kamp for anerkendelse og forklarer, hvordan denne gruppes kamp hænger sammen med andre minoritetsgrupper og med resten af samfundet. Efter oplægget diskuterer han politiske strategier, demokratiopfattelser og minoritetsoplevelser med deltagerne. Gennem foredraget får deltagerne et dybdegående indblik i en historie, som mange ikke kender, og anledning til at tale om minoriteter på en anden måde end den sædvanlige personbundne. En underholdende og tankevækkende blanding af historietime, samfundsfag og debataften.

Foredraget henvender sig til voksne og til unge, fx efterskoler og ungdomsuddannelser.


Workshop om at overvinde undertrykkelse og diskrimination

Mads har udviklet et system med ikke mindre end 21 meget konkrete former for modstand mod alle former for undertrykkelse. Systemet kan benyttes af alle udsatte grupper, individer og minoriteter, og der er noget for enhver smag, lige fra det parlamentariske til det provokerende, det milde til det militante, det ufarlige til det ulovlige. Mads leverer værktøjet og værktøjskassen – du bestemmer, hvordan du bruger det! Workshoppen er blevet kaldt “overvældende empowering” og giver deltagerne en stærk oplevelse af magt over eget liv og tro på forandring. Aldrig mere magtesløs!

Workshoppen egner sig til alle unge og voksne, der ind i mellem kommer i klemme i samfundet eller som engagerer sig politisk, fx unge udsatte, fagforeninger og NGO’er.


Normkritisk foredrag om køn i en pædagogisk praksis

Mads giver en jordnær og letforståelig introduktion til normkritisk pædagogik og kønsteori, fortæller fakta om LGBT-børn og unge og deres vilkår i institutioner og samfundet og udfordrer stereotype og vanebaserede forestillinger om børn og voksnes køn med stærke argumenter fra både det teoretiske og det personlige felt. Han fortæller anekdoter fra den pædagogiske praksis og arbejder med deltagernes egne erfaringer og dilemmaer med børn, der er i konflikt med den heteroseksuelle norm.

Særligt egnet til lærer- og pædagogseminarier og personalegrupper indenfor det pædagogiske felt. Læs i øvrigt om Mads’ arbejde som pædagogisk og kreativ konsulent.


Foto: Tugce Deniz Cakır